Forside

Klub info
Adresse
Bestyrelsen
Officials
Faciliteter
Fly
Emailliste
Kontingent
BetalingsService


Kalender

Kurser & priser

AFC forum
AFC info board

Downloads

Galleri

Links

Sponsorer



Genveje

Kvik kontakt
Faldskærms-kursus
AFF-kursus
Tandem spring
Opvisning

 

Om Aversi Faldskærms Club (AFC)

Aversi Faldskærms Club ligger stort set midt på Sjælland og uanset hvor på Sjælland du bor, kan du være hér inden for en times kørsel. Selv om klubben ligger ude på landet, er vi ikke længere væk end ca. 15-20 km. fra større byer som Næstved og Ringsted.

Klubben består af ca. 100 aktive springere, der alle har det til fælles, at vi er interesserede i, at alle der kommer herned får den bedst mulige oplevelse og alle tiders hyggelige weekend.

Hvis du har lavet lidt research, har du måske fundet ud af, at der er flere forskellige discipliner indenfor faldskærmssporten. Og i vores klub koncentrerer vi os mest om disciplinerne Freefly og Formationsspring.

Klubben opstod i starten af 1990'erne og har til huse på lejet grund.
Grundens ejer - Bjarne "Turbo" Olsen - bor lige ved siden af, og er stadig aktiv springer.
Til at begynde med, var det lidt småt med faciliteterne på pladsen. Men snart begyndte byggeriet at tage fat og form.
Således blev bygningerne fra en tidligere børnehave erhvervet og det er i disse vi i dag, har vores klubhus.
Et tankningsanlæg blev etableret ligesom vores hangar så dagens lys.
Hangaren bliver, ud over opbevaring af vores fly SFU, brugt som pakkeområde og træningsområde for formationsspringere (FS) og AFF-elever.

AFCs officielle ansigt tegnes af bestyrelsen.
Bestyrelsen vælges hvert år ved generalforsamlingen, der afholdes i februar.
Alle medlemmer vil blive personligt inviteret og det er ved denne generalforsamling, at man har mulighed for, at yde indflydelse på klubbens fokusområder for den kommende sæson.